Overstimulering
Søndag d.15. januar 2023
Er du opmærksom på overstimulering?
Særligt sensitive mennesker har én stor udfordring, der er fælles for alle. Det er, at vi hurtigere og oftere end flertallet bliver overstimuleret, udmattede og stressede.
Der hører mange medmenneskelige og kærlige, kreative, intuitive kvaliteter til det særligt sensitive personlighedstræk. Man har et stort potentiale til at bidrage positivt til denne verden, til at skabe noget og være noget for andre mennesker.
Men hvis ikke vi formår at forebygge og håndtere overstimulering, bliver vi istedet kortluntede irritable, stressede, kede af det, utålmodige og har måske lyst til at isolere os. Vi kan føle os som et offer og har vanskeligt ved at se og værdsætte skønheden i og omkring os.
Vi kommer på den måde langt væk fra det menneske vi naturligt er og ønsker at være, og det giver anledning til både kritik, fortrydelse, selvbebrejdelse, dårlig samvittighed, skyldfølelse og fornemmelsen af, at der mangler noget, og at vi savner os selv.
Hvad er stimulering?
Stimulering er alt, hvad der fanger din opmærksomhed og vækker dit nervesystem.
Det kan måske overraske, at positive følelser og stemninger også kan virke overstimulerende. Selv glæde, engagement, koncentration, fordybelse, forelskelse, begejstring kan sende så meget energi gennem systemet, at man bliver overstimuleret og ikke kan tage mere ind - man har brug for en pause.
Tilpas stimulering
Det gælder om at få tilpas stimulering - hverken for meget eller for lidt.
Man bliver overstimuleret af for meget og vedvarende stimulering, men det samme sker, hvis man får for lidt.
Når man får for lidt stimulering, virker den stimulering, man får endnu mere stimulerende. Man bliver derfor endnu mere sensitiv overfor stimuli og indtryk, og der skal samtidig mindre til, før man reagerer. Det kan du fx. opleve, hvis du befinder dig i meget stille og rolige omgivelser - du bliver forskrækket eller forstyrret selv af den mindste lyd.
For meget stimulering virker udmattende og stressende på nervesystemet. Man skal alligevel ikke altid afholde sig fra situationer og oplevelser der virker overstimulerende. Det vil begrænse livet alt for meget. Man kan istedet lære at håndtere den overstimulering, man hverken kan eller vil undgå.
Kilder til overstimulering kan fx. være følgende:
- Tidspres.
- Mange informationer.
- Højt tempo.
- Bekymringer.
- Tankemylder.
- Forstyrrelser, for høje forventninger
til sig selv (perfektionistisk).
- Forventningspres - fra andre og fra
sig selv.
- Vanskeligt ved at sætte grænser.
- Vanskeligt ved at vælge til og fra.
- Tendensen til dårlig samvittighed og
skyldfølelse.
- Vanskeligt at rumme andres
sindstilstand og stemninger.
- Tager ting for personligt eller
højtideligt.
- Tolker og tillægger en ting for stor og
forkert betydning.
- Behov for at blive forstået.
- Behov for at være enige.
- Tendensen til at undskylde og
forklare.
- Pludselige forandringer.
- Når man bliver iagttaget, når man
skal præstere.
- Overspringshandlinger.
- Frygt for ikke at nå det hele.
- Frygt for ikke at slå til.
- For meget aktivitet.
- For lidt aktivitet / handlingslammet
- Ubeslutsomhed -frygt for at træffe
forkerte beslutninger
- Træthed har meget stor indvirkning
på, hvor robust du er, og hvor meget
og hvor lidt, der skal til, før du føler
dig overstimuleret.
Lukningspunket
Det falder ofte naturligt for særligt senstive mennesker at være hensynsfulde, lyttende og hjælpsomme, og mange har vænnet sig til at yde mere, end de har kræfterne til, og de holder først en pause, hviler, restituerer og siger fra, når det hele bare er for meget og man er helt flad og i underskud af af energi.
Mange oplever en presset dagligdag med mange forpligtelser, vaner og rutiner, der dagligt overstimulerer og belaster nervesystemet og går ud over livskvaliteten.
Du kender sandsynligvis fornemmelse af at nå til et lukningspunkt, hvor du ikke kan rumme mere. Det hele bliver for meget, for højt, for længe, for sent. Det er bare for meget, du har fået nok og kan ikke tage mere ind.
Du ønsker at være i fred, eller omvendt - du skaber situationer med alt andet end fred, fordi du er irritabel, ked af det, hys, vred eller det hele på én gang.
Alle mennesker når lukningspunktet, og vi reagerer nogenlunde ens. Det er der ikke forskel på. Den eneste forskel er, at særligt sensitive mennesker når lukningspunketet oftere og hurtigere end flertaller. Årsagen er, at der skal mindre til før det sker, fordi særligt sensitive tager stimuli og indtryk dybere ind og bearbejder indtrykene dybere og mere nuanceret.
Tegn på at du er tæt på lukningspunket
Der er forskel på, hvordan man reagerer, når man nærmer sig lukningspunktet. Det afhænger af personligheden og temperamentet, situationen, hvem man er sammen med, og hvor træt man er.
Man kan blive afvisende, tavs og indadvendt, anspændt, kort for hovedet, ked af det, træt, kan ikke samle sig, man mister koncentrationen, bliver konfus, forvirret, tanketom, føler et indre pres. Eller man reagerer udadrettet, bliver irritabel, vrisser, overreagerer og sætter farten op, kan ikke klare afbrydelser, man bliver utålmodig, hektisk, klodset, vred og kritisk.
Efterfølgende får man dårligt samvittighed og skyldfølelse over sin reaktion og opførsel eller manglende på formåen - det er jo ikke sådan man ønsker at være. Og så har man også det at forholde sig til.
Tegn på, at du er tæt på lukningspunktet, kan være følgende
- Intense følelser.
- Træthed.
- Ked af det.
- Har let til gråd.
- Irritation.
- Utålmodighed.
- Indre pres.
- Vrede.
- Hovedpine.
- Spænder i kroppen.
- Kan ikke tænke klart.
- Konfus.
- Klodset.
- Negative tanker.
- Kritiske tanker.
- Keder sig.
- Lyst til at isolere sig.
- Lyst til at komme væk.
- Lyst til kamp.
- Føler sig ved siden af sig selv.
- Frygt.
- Stress.
- Har vanskeligt ved at overskue situationen
- Fornemmelsen af ikke at kunne rumme mere
- Fornemmelsen af, at nu er det nok.
- Kortluntet - skælder ud over ting som
normalvis ikke generer.
- Bliver irritabel af forstyrrelser
- Mere end sædvandig utilpashed ved
forandringer.
STOP, FØR DU NÅR LUKNINGSPUNKTET
Brug lidt tid til at reflektere og blive bevidst om, hvilke situationer og tidspunkter du er tilbøjelig til at blive så overstimuleret, at du når ud over dit lukningspunkt. Det vil være klogt, at du lærer de signaler at kende, der fortæller, at du er ved at nå lukningspunktet. Det vil være klogt at lytte til signalerne og lærer at stoppe op og tage en pause, inden det bliver for meget, og inden du kører helt tør for energi - også selvom du har travlt, eller du frygter, hvad andre tænker og mener.
Du kender allerede signalerne på, at du er ved at nå lukningspunktet. De er tydelige og mærkbare, når du blot er opmærksom. Du er måske bare ikke vant til at være opmærksom på signalerne og i det mindste ikke reagere på dem. Du er måske vant til at overhøre og nedgøre signalerne og fortsætte til langt over din grænse - igen og igen, måske på daglig basis. Det er en meget dårlig og usund vane.
Som særligt sensitiv har du selv ansvar for, om du gang på gang tømmer dig selv for energi og overskud som en dårlig vane, eller om du standser op for at generere ny energi, inden det er for meget. Husk du har altid et valg!