Lukningspunket

Det falder ofte naturligt for særligt senstive mennesker at være hensynsfulde, lyttende og hjælpsomme, og mange har vænnet sig til at yde mere, end de har kræfterne til, og de holder først en pause, hviler, restituerer og siger fra, når det hele bare er for meget og man er helt flad og i underskud af af energi.

Mange oplever en presset dagligdag med mange forpligtelser, vaner og rutiner, der dagligt overstimulerer og belaster nervesystemet og går ud over livskvaliteten.

Du kender sandsynligvis fornemmelse af at nå til et lukningspunkt, hvor du ikke kan rumme mere. Det hele bliver for meget, for højt, for længe, for sent. Det er bare for meget, du har fået nok og kan ikke tage mere ind.

Du ønsker at være i fred, eller omvendt - du skaber situationer med alt andet end fred, fordi du er irritabel, ked af det, hys, vred eller det hele på én gang.

Alle mennesker når lukningspunktet, og vi reagerer nogenlunde ens. Det er der ikke forskel på. Den eneste forskel er, at særligt sensitive mennesker når lukningspunketet oftere og hurtigere end flertaller. Årsagen er, at der skal mindre til før det sker, fordi særligt sensitive tager stimuli og indtryk dybere ind og bearbejder indtrykene dybere og mere nuanceret.

Tegn på at du er tæt på lukningspunket

Der er forskel på, hvordan man reagerer, når man nærmer sig lukningspunktet. Det afhænger af personligheden og temperamentet, situationen, hvem man er sammen med, og hvor træt man er.

Man kan blive afvisende, tavs og indadvendt, anspændt, kort for hovedet, ked af det, træt, kan ikke samle sig, man mister koncentrationen, bliver konfus, forvirret, tanketom, føler et indre pres. Eller man reagerer udadrettet, bliver irritabel, vrisser, overreagerer og sætter farten op, kan ikke klare afbrydelser, man bliver utålmodig, hektisk, klodset, vred og kritisk.

Efterfølgende får man dårligt samvittighed og skyldfølelse over sin reaktion og opførsel eller manglende på formåen - det er jo ikke sådan man ønsker at være. Og så har man også det at forholde sig til.

Tegn på, at du er tæt på lukningspunktet, kan være følgende

• Intense følelser.
• Træthed.
• Ked af det.
• Har let til gråd.
• Irritation.
• Utålmodighed.
• Indre pres.
• Vrede.
• Hovedpine.
• Spænder i kroppen.
• Kan ikke tænke klart.
• Konfus.
• Klodset.
• Negative tanker.
• Kritiske tanker.
• Keder sig.
• Lyst til at isolere sig.
• Lyst til at komme væk.
• Lyst til kamp.
• Føler sig ved siden af sig selv.
• Frygt.
• Stress.
• Har vanskeligt ved at overskue situationen
• Fornemmelsen af ikke at kunne rumme mere
• Fornemmelsen af, at nu er det nok.
• Kortluntet - skælder ud over ting som

normalvis ikke generer.

• Bliver irritabel af forstyrrelser
• Mere end sædvandig utilpashed ved

forandringer.

STOP, FØR DU NÅR LUKNINGSPUNKTET

Brug lidt tid til at reflektere og blive bevidst om, hvilke situationer og tidspunkter du er tilbøjelig til at blive så overstimuleret, at du når ud over dit lukningspunkt. Det vil være klogt, at du lærer de signaler at kende, der fortæller, at du er ved at nå lukningspunktet. Det vil være klogt at lytte til signalerne og lærer at stoppe op og tage en pause, inden det bliver for meget, og inden du kører helt tør for energi - også selvom du har travlt, eller du frygter, hvad andre tænker og mener.

Du kender allerede signalerne på, at du er ved at nå lukningspunktet. De er tydelige og mærkbare, når du blot er opmærksom. Du er måske bare ikke vant til at være opmærksom på signalerne og i det mindste ikke reagere på dem. Du er måske vant til at overhøre og nedgøre signalerne og fortsætte til langt over din grænse - igen og igen, måske på daglig basis. Det er en meget dårlig og usund vane.

Som særligt sensitiv har du selv ansvar for, om du gang på gang tømmer dig selv for energi og overskud som en dårlig vane, eller om du standser op for at generere ny energi, inden det er for meget. Husk du har altid et valg!